Varmepumper brager frem

Salget af varmepumper har været inde i en rivende vækst i de senere år. I andet halvår af 2018 blev der eksempelvis solgt 23.000 varmepumper. Det er måske ikke så håndgribeligt et antal, det svarer dog til en stigning på intet mindre end 30% i forhold til samme periode året forinden. Her var der også stor fremgang at spore, så salget går altså strygende, og der er travlt hos diverse VVS firmaer rundt omkring i landet med at få dem installeret.

Varmepumperne der både kan bruges til at køle og varme, bliver især i høj grad installeret i sommerhuse og fritidshuse rundt om i Danmark. Det er en billig og energivenlig måde at varme mindre huse op, og det kræver ikke den helt store investering ift installation. Hvis man samtidig kombinerer det med solceller, kan det ofte næsten være selvfinansierende. Derudover er det ikke mindst en miljøvenlig måde at varme op på. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man ikke uden om at miljø aldrig har fyldt mere. Der er mange, der går op i det, og der er mange der gerne vil gøre en forskel.

Og det gør rent faktisk en forskel. Torben Chrintz, der er videnchef i den grønne tænketank Concito, anslog for mange år siden, at der dengang var sparet mere end 150.000 ton Co2 med udskiftningen af gamle oliefyr og lignende til varmepumper. Siden da er antallet mangegange doblet, så besparelsen er endnu større i dag.

Typisk sparer man omkring 7000 kroner om året ved at skifte fra oliefyr til luft til vand varmepumpe ifølge tal fra Bolius. Der er naturligvis mange faktorer der spiller ift størrelse på huset, isolering osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *