Spar på de små ting

De fleste kender nok begrebet “mange bække små bliver en stor å”. Hvis du ikke lige fik fulgt med den dag, så betyder det naturligvis, at mange små ting kan blive til noget stort. Det kan være alt fra at man sparer et par kroner op om dagen, hvilket kan blive til meget over nogle år. Bruger man eksempelvis 12 kroner på mælk i stedet for 9 kroner, kan dette over et år også blive til mange penge. Ja, mange bække små, kan hurtigt løbe op på både godt og ondt.

Når virksomheder skal spare penge, er det også de store ting, der står for skud. Ofte er det personale, der er den største udgift, og derfor et naturligt sted at starte. I mange tilfælde kan der dog over en længere periode være mange flere penge at spare, ved at have en masse små bække, der alle sammen er med til at sikre, at den store å er fyldt med penge.

Gode sparetips til virksomheder

Der er mange udgifter forbundet med at drive en virksomhed, og der er mange af disse udgifter, der kunne være lavere. Det er ikke i disse råd, at man finder de helt store her og nu besparelser, men på den lange bane, kan der være tale om mange mange tusinde kroner – alt efter virksomhedens størrelse naturligvis.

Kontorartikler er noget, der kan blive brugt mange tusinde kroner på hver eneste måned i virksomheder. Alt fra blækpatroner og A4 papir der bliver brugt til at printe referater til post-its og kuglepenne der på mystisk vis forsvinder. Der kan spares rigtig mange penge her, ved at have en fornuftig omgang med dette. Lav regler for udprintning. Det er godt for økonomien og det er godt for miljøet.

Elektricitet er en af de andre store poster, når det kommer til udgifter i virksomheder. Her findes der mange ting der kan gøre det mere økonomisk, men også mere miljørigtigt. Det kan være alt fra at huske at slukke lyset, eller installere censorer til ikke at efterlade sine apparater i standby, men at sørge for at lukke dem ned.

Ja, der findes mange små måder at spare på, det var et par stykker, se om du kan fortsætte listen selv, og gå i gang med implementering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *